Mandag den 13. juni blev der fjernet flere af de træer der er væltet på hængesækken. Vi havde sol i starten, men det sluttede med en kraftig byge. Billedet viser en velfortjent pause.

Efter en lang periode med corona restriktioner var der endelig mulighed for at mødes igen. Der var stort fremmøde til fejring af årets Sankt Hans aften.
Vi startede med velkomstdrink og fortsatte i vores nye telt med Sortemosens lækre buffet.
Kl. 22 blev der sat ild til bålet og vi sang midsommervisen.
Der var stort fremmøde til årets anden mosedag, og de mange opgaver blev løst hurtigt og effektivt. Tak til alle der gav en hånd med.
Årets sidste mosedag blev afviklet med stor tilslutning og i godt vejr.
Der blev arbejdet hårdt for at gøre fællesområdet pænt og ryddeligt.
Formiddagspausen blev holdt ud for blok B.
På grund af covid-19 var sommerfesten om aftenen aflyst. I stedet holdt vi en god frokostpause i det fri med lækker tapas.
Fem minutter før start af årets anden mosedag blev det tørvejr, og vi kunne gå igang med de mange opgaver.
Der var et meget flot fremmøde med 21 deltagere. Som ved årets første mosedag blev der arbejdet blokvis.
Der blev afholdt fælles drikke pause ved blok B og afslutning med pizza ved
varmecentralen.
Der blev arbejdet ihærdigt, og fællesområdet fik en ordentlig overhaling.
Årets første Mosedag blev som sædvanlig afholdt i strålende vejr. Der var et meget fint fremmøde.På grund af corona virus blev arbejdet udført i mindre grupper, så vi kunne sikre en fornuftig afstand.Der blev løst rigtig mange opgaver. Affaldsbunkerne fra oprensning af Lises sø blev fordelt, petanquebanen fik ny belægning, havebord blev malet, græskanter blev afrettet, muldvarpeskud blev udjævnet, nedfaldne grene blev fjernet, der blev luget ved rododendron bedet, nyt drænrør ved stien ved nr. 72 – og sikkert andet som jeg ikke så.
Tak til alle der gave en hånd med.
Der var 25 deltagere i sommerfesten.
Vejret var det bedste vi nogensinde har oplevet. Maden var som sædvanlig lækker. Vi sang et par sommersange, og Poul og Steen lovpriste hængesækken i en sang. Bent uddelte præmier for petanqueturneringen.
Steen tog et fint billede fra sin drone.
Der var et fint fremmøde til årets sidste mosedag, som blev afviklet i rigtig godt vejr.
Der var nok at tage fat på:
Nr. | Opgave | Redskaber | Sværhedsgrad |
1 | Luge ved området omkring maskinhuset | Spade, lugejern, trillebør | middel |
2 | Flis ved nr. 14 køres på stier | Trillebør, skovl | middel |
3 | Luge langs kantstenen mellem blok E og D og afrette græskanten ud mod fortovet | Lugejern, spade | middel |
4 | Trimning af græs omkring lysstandere, kantsten, skilte, legeredskaber og lign. | Rive, buskrydder | middel |
5 | Feje langs stien til lyskrydset | Fejemaskine | svær |
6 | Fjerne det høje ukrudt ved volden (på hjørnet) | Buskrydder | middel |
7 | Høslæt på blomsterengen | Le | svær |
8 | Høslæt af det høje græs ved kanten af søen ved nr. 56 | Le | svær |
9 | Beskære/fjerne bevoksning over stierne i mosen | Hækkesaks | middel |
10 | Opsætte telt, borde og stole | Muskler | middel |
11 | Dække bord | Ingen | let |
12 | Forberede mad | Råvarer | middel |
Vi nåede langt det meste, med en enkelt pause til forfriskninger. En stor tak til alle der deltog:-)