Mosedagen blev afviklet i fint sommervejr.
Der var stort fremmøde og alle de planlagte opgaver på fællesområdet blev afviklet. Det er dejligt at se, at fællesområdet er velplejet.
Da vi nåede til sommerfesten var der regn i stride strømme, men det ødelagde heldigvis ikke den gode stemning. Nogle blev dog lidt våde på ryggen, da teltet ikke mere er helt tæt. Som sædvanlig var der lækker mad og gode vine.
Bent gennemgik resultatet af årets petanque turnering, og der blev uddelt gaver til de tre med flest point. Jens Ove blev årets vinder.
Tak til alle der deltog i arrangementerne.