Sommerfest den 23. august 2014

Der var 31. beboere med til den årlige sommerfest som blev gennemført i godt vejr.

Vi fik en hyggelig aften med lækker mad. Ved samme lejlighed uddelte Bent diplomer og præmier til deltagere i årets petanque turnering. Se resultaterne her: Petanque resultater 2014

Anders havde lavet fakler af træstubbe som lyste op på bålpladsen.

Tak til alle der hjalp til med teltet, indkøb, madlavning og oprydning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Inspiration til energirenovering

Allerød Kommune ønsker at understøtte boligejernes energirenovering af egen bolig. I samarbejde med Energitjenesten tilbyder Allerød Kommune derfor vores grundejerforening et lokalt arrangement ”For enden af villavejen”. Arrangementet giver inspiration til energirenovering i netop vores boligområde.

Arrangementet indebærer, at Energitjenesten kommer på besøg lørdag den 9. november kl. 13.30 til ca. 17.00

De medbringer en mobil udstilling med gode råd om energibesparelser. Herudover foretager Energitjenesten, på dagen, en grundig energi-gennemgang af to lokale huse. Under gennemgangen vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Efterfølgende har yderligere 10 boligejere mulighed for en kort energi-gennemgang af deres hus. Under de korte gennemgange har boligejeren mulighed for at få belyst energispørgsmål, som er specielle for netop deres boliger.

Arrangementet er gratis for grundejerforeningen og boligejerne. Foreningen udvælger i samarbejde med Allerød Kommune de to huse, som får en grundig gennemgang.

Foreløbigt program:

13.30 til ca. 14.00: Velkomst og samlet information om dagen /ved formand for grundejerforening og Energitjenesten

14.00 til ca. 15.00: Gennemgang af to huse, hvor naboerne har mulighed for at kigge med / ved Energitjenesten. De to huse gennemgås samtidig, med hver sin konsulent fra Energitjenesten

15.00 til 16.00 / 16.30: Alle samles ved Energitjenestens stand (maskinhuset) og der vil være mulighed for at stille opklarende spørgsmål og booke individuelle korte besøg (ialt 10 personer får denne mulighed)

Ca. 16.30: Den fælles del slutter og Energitjenesten går rundt på de korte husbesøg.

 

Vedligeholdelse af støjhegn

I løbet af sommeren har Klavs (nr. 4) foretaget en større vedligeholdelse af støjhegnet ud mod Sortemosevej.

Støjhegn

Støjhegnet er en dobbelt trækonstruktion der er fyldt op med sand for at absorbere så meget støj som muligt. Den fiberdug (fibertex) der hindrer sandet i at falde ud bliver desværre nedbrudt af vejrliget, og det bevirker at sandet falder ud.

Ialt er der repareret 79 felter á 90 cm´s bredde. Deraf er de 35 tømt for resterne af det oprindelige indhold af jord mm, foret med Fibertex og genfyldt med grus, mens de resterende 44 blot er repareret og efterfyldt med grus.

I forbindelse med tømningen af felterne i støjhegnet har Klavs også fjernet udgåede Efeu samt en enkelt levende, da det er tydeligt at hegnet lider under den tætte bevoksning der tydeligvis holder på fugtigheden og dermed fremmer forvitringen af træet.

En stor tak til Klavs for de mange timers arbejde med at vedligeholde støjhegnet. Vi kan nu alle glæde os over, at det igen fungerer optimalt.